Om samlingen

Samlingen viser alle sider af Willumsens virke gennem et langt liv, fra barnetegningerne til det sidste, ufuldførte maleri. Den giver et indblik i tilblivelsen af flere af hans mest berømte værker, deriblandt ”Bjergbestigersken”, ”Badende børn” og ”Efter Stormen”.

 

Willumsen forberedte sine store værker gennem utallige forstudier, tegnede dem op i fuld størrelse og malede dem undertiden to gange. Den første udgave kaldte han for en generalprøve.

 

Hans anden hustru, Edith, var model for ”Bjergbestigersken”. Willumsen portrætterede hende mange gange både i maleri, skulptur, tegning og grafik. Også hans samleverske gennem de sidste 28 år af sit liv, den franske danserinde Michelle Bourret, var model for en lang række portrætter og figurbilleder.

 

Mange af samlingens værker er arbejdsnotater, der lå gemt i Willumsens atelier i København. Efter hans død blev de erhvervet af Victor Petersen (1918-2002) og hans hustru Kirsten Petersen. De oprettede i 1969 et kongeligt konfirmeret fond, og overdrog i alt 1400 malerier, skulpturer, tegninger, grafik og keramik til fondet.

 

Med støtte fra fonde og Fæstebondeforeningen erhverves stadig nye værker til samlingen.

 

Se mere her

40-Img001748

Efter-Stormen_edited-22308-RED