Det sker -gammelt
I dagene mellem jul og nytår 2022 var Willumsen-samlingen på Odden åben. Det var et forsøg på at genoplive en gammel tradition og det gik godt. Der var pænt med besøgende, der nød julestemningen og Willumsens værker. Een af eftermiddagene var der “ridderdag” for børn, der kunne prøve rustninger og dragter. Der var både prinsesser, riddere og væbnere. De kunne også søge efter skelettet i fangekælderen eller se den hovedløse svane på loftet. Også dagene efter blev der mulighed for iklædning. Bl.a. som prinsesse. På billedet ses den treårige ” prinsesse Esther”, der måske var lidt betuttet over al det royale. Stemningen var i top og alle hyggede sig.
Skal du på udflugt eller fejre en mærkedag – så brug Willumsen Samlingen
I samarbejde med “Teatercafeen hos Uffe” i Hjørring udbyder vi muligheden for at benytte Willumsen-samlingen og dens smukke omgivelserArrangementerne kan vare op til 2 timer og vi kan have mellem 10 og 25 deltagere.
Der indledes med en lækker anretning fra ”Martin Kok”, der er kendt for sin høje kvalitet. Derefter kommer et lille indlæg om Willumsen, hvorefter det er muligt at gå rundt i Samlingen.
Prisen pr person vil være 195 kr uden drikkevare.
Bestilling af arrangementerne kan ske på info@jfwillumsenodden.dk
Bliv “kustode” på Willumsen-Samlingen
I dagligdagen drives Victor Petersens Willumsen Samling af en gruppe aktive og engagerede frivillige. De er historisk altid blevet kaldt stedets “kustoder”. De er rygraden i stedet. De yder service til de besøgende, passer caféen, sælger billetter og svarer på spørgsmål. Men bliv nu ikke bange. Man behøver ikke være “professor” i Willumsen for at være kustode. Man får en grundviden ved starten – og resten kommer, for man bliver bidt af stedet. En vagt er på 3,5 timer enten formiddag eller eftermiddag. Det skal naturligvis passes ind i ens andet liv, minimum må dog være 2 vagter om måneden fra marts til november, hvis man vil føle fællesskabet. Men alle tager i dag flere vagter om måneden, fordi det både er hyggeligt og inspirerende. Vi forsøger at bygge en fællesskabs og gruppefølelse op, så det er givende at være kustode. Er du interesseret, så skriv til info@jfwillumsenodden.dk
En forrygende eftermiddag
“Vendsyssel – fritid for alle” afholdt 24.8. første kursus i Yoga og tegning på Herregåden Odden og gentog det 23.10.22. Det var en forrygende oplevelse. Willumsen-samlingens stuer osede af liv og energi. Der blev tegnet og mediteret. Gæster udefra nød også stemningen – hvadenten de var gæster ved rundvisning i Samlingen eller “fritgående”. At få forenet kursusvirksomheden med Samlingens daglige liv var et forsøg – og det lykkedes til fulde. Efter arrangementerne var der kun ros til “Vendsyssel – fritid for alle”. Arrangementerne gentages søn 16.april 23 og søn 3.sep 23 kl 10-16.